Storytelling

Hvad er denne teknik om

Storytelling handler om at engagere et publikum ved at anvende narrative teknikker, og det indebærer tovejskommunikation mellem en historiefortæller og tilhørerne med det formål at nå dem følelsesmæssigt. Det kan også defineres som processen med at bruge fakta, fortællinger og følelser til at formidle historier med et bestemt formål, som f.eks. kan være at inspirere nogen, at skabe et brand image, at dele viden osv.

For at kunne anvende historier korrekt skal man huske på betydningen af deres struktur for at levere information. Cynthia Kurzt (2014) foreslår følgende struktur:

1. 1. Kontekst: Indledning om historiens rammer.
   2. Vendepunkt: det dilemma eller problem, som skal løses.
   3. Handling: hvordan karaktererne reagerer på problemet.
   4. Vending: komplikationer, yderligere vanskeligheder, udfordringer osv.
   5. Opløsning: historiens udfald og reaktioner på det.

“Interessefaktoren” er også afgørende for at tiltrække folks opmærksomhed og engagere et publikum.

Hvor kommer den fra

Historier har altid været et kommunikations- og undervisningsredskab, der er blevet brugt siden tidernes morgen. Historier bruges dagligt på verdensplan til at dele information, men også til at støtte traditioner og give svar på de største udfordringer i livet. Vi er dog ikke i stand til at definere dens oprindelse. Opstod historiefortælling først i hulemalerier? Opstod den i form af myter og legender?

Til hvilke formål bruges den (hvorfor i din ingeniøruddannelse)?

Selv om det er sandt, at anvendelsen af narrative værktøjer i de seneste år har været mere knyttet til humanistiske og samfundsvidenskabelige studier, er deres potentiale i klasseværelset lige så nyttigt i forbindelse med tekniske studier som f.eks. ingeniørstudier.

Gode historier fanger altid publikum, og derfor er historiefortælling, altså narrative teknikker, et effektivt redskab til at formidle information, og det er nøglen til at formidle og dele viden, hvilket bliver et nyttigt aktiv i din undervisning i ingeniørfag. Forbered et passende manuskript til din session, fokuser på dine undervisningsmål og tilpas din undervisning til dine studerendes behov. Desuden kritiseres ingeniørstuderendes manglende kreativitet nogle gange, så det kan være nyttigt at lære, hvordan ideationsteknikker fungerer, som det er tilfældet med storytelling, i forbindelse med udviklingen af nye idéer og teknologier. I den nuværende kontekst er kreative færdigheder i stigende grad efterspurgt på arbejdspladsen, og der er behov for, at de udsættes for et læringsmiddel, der kan frigøre deres kreative potentiale.

Regina Freyman, professor og ekspert i historiefortælling, foreslår, at man bruger blogumentarfilm til at anvende historiefortælling i ingeniør- og naturvidenskabelig undervisning. Dette værktøj fungerer som en onlineblog, der kombinerer video, læsning, podcast, yderligere ressourcer og statistikker, så bloggen bliver en dokumentarfilm, og undervisningsmaterialet bliver en del af en større historie.

Sådan bruger du det

Allerede inden du skaber den historie, du har til hensigt at levere, skal du overveje følgende emner:

• • Definer din målgruppe (analysér dine elever og deres læringsbehov)
  • Fastsæt dine uddannelsesmål og hovedmålene for din historie
  • Planlæg dens omfang og struktur

Anvendelse af “story skeleton”-tilgangen (både den tredelte skeletstruktur og den femdelte skeletstruktur) vil være nyttig til at organisere dine lektioner side om side og vil også være nyttig til at fastholde din målgruppes interesse for emnet. Desuden anbefaler vi, at du inddrager nogle opfordringer til handling og selvreflekterende spørgsmål i din historie for at skabe et deltagende fællesskab ud over dine elever.

Selve den menneskelige stemme er det bedste middel til at overføre historier, så du bør være opmærksom på brugen af den og dit kropssprog, moduleret for at tilpasse dem til behovene i din historie og dit publikum.