Personas

Hvad er denne teknik om

Personas oprettes for at genkende brugernes/kundernes behov og forventninger. Personas er sammensat af faktiske data, der er indsamlet fra flere personer, og de beskriver måske ikke virkelige personer. Det gør designopgaven mindre kompleks, da det kan guide ideationsprocessen og hjælper med at nå målet om at skabe en god brugeroplevelse for målgruppen.

Personas anvendes typisk i fire forskellige perspektiver baseret på de mål, der skal nås:

1. 1. Målrettede personaer – Målet med en målrettet persona er at undersøge den proces og arbejdsgang, som en bruger ville anvende for at nå sine mål, når han/hun bruger et bestemt produkt/en bestemt tjeneste.
   2. Rollebaserede personaer – De fokuserer på en brugers rolle i organisationen og hjælper med at generere indsigt til bedre beslutninger om produktdesign.
   3. Engagerende personas – De omfatter både mål- og rollebaserede personas. For at citere Lene Nielsen: “Det engagerende perspektiv har rod i historiernes evne til at skabe involvering og indsigt. Gennem en forståelse af karakterer og historier er det muligt at skabe en levende og realistisk beskrivelse af fiktive personer. Formålet med det engagerende perspektiv er at gå fra designere, der ser brugeren som en stereotype, som de ikke kan identificere sig med, og hvis liv de ikke kan forestille sig, til designere, der aktivt involverer sig i personaernes liv.”
   4. Fiktive personaer – I modsætning til de andre personaer skaber designteamet en fiktiv persona ud fra deres erfaringer og involverer ikke brugerundersøgelser. De er nyttige under de første skitser, men kan være mangelfulde, da de udelukkende afhænger af designteamets erfaring med interaktion med brugere og ikke af brugerundersøgelser.

Hvor kommer det fra

Persona mapping blev udviklet i begyndelsen af 1990’erne til udvikling af it-systemer i sin grove fase (varianter som brugerarketyper, brugermodeller, livsstilsbilleder og modelbrugere). I 1999 beskrev Alan Cooper i sin bog “The inmates are running the asylum”, hvordan man kan bruge personas til at beskrive fiktive brugere.

Til hvilke formål bruges det (hvorfor i din ingeniørundervisning)

Teknikken er med til at skabe en brugercentreret eller humancentreret tilgang til design, da de tilpasser designteamet til en udefrakommende tilgang ved at samle forskning, tendenser og datamønstre som personas. Personas tilføjer også et menneskeligt præg til det, der i forskningens tilfælde stort set ville forblive kolde fakta. Oprettelse af personprofiler hjælper med at forstå mønstrene i forskningen, som sammenfatter de brugertyper, som produktet/tjenesten er designet til.

Sådan bruger du det

Skridt i forbindelse med oprettelse af en personprofil

1. 1. Forskning og analyse – Det første trin er forskning og analyse. Den mest almindelige tilgang er at observere og interviewe brugerne for at lære om dem og deres behov. Til indsamling af de nødvendige data til analysen kan der anvendes forskellige metoder som f.eks. brugsanalyser, undersøgelser og fokusgrupper eller dataindsamling via sociale medier.
   2. Personabeskrivelser – Udarbejd en personabeskrivelse på baggrund af de indsamlede og analyserede data. En personabeskrivelse kan omfatte brugerens uddannelse, livsstil, interesser, værdier, mål, behov, ønsker, holdninger, handlinger osv. Det er også vigtigt i dette trin at give personaerne specifikke navne og gøre dem realistiske i forhold til en faktisk bruger/kunde.
   3. Problemanalyse – Dette trin validerer, om personaen er inden for rammerne af en brugergruppe, som produktet/tjenesten er udviklet til, eller om det nuværende design ville opfylde forventningerne til en brugerprofil (persona).
   4. Samarbejde og iteration – Persona-fremstilling er en iterativ proces og kræver flere revisioner baseret på brugerundersøgelsen og definitionen af målgruppen.