Feedback Session

Hvad er denne teknik om

Forbedring af workshops er en løbende proces, uanset deres oprindelige kvalitet. Det er vigtigt at indhente feedback fra deltagerne, fordi det viser, at deres bidrag og tid er værdsat, og fordi det giver arrangørerne mulighed for at optimere værdien af fremtidige workshops. Anonym feedback kan være særlig nyttig, da enkeltpersoner kan have ideer, som de var for tøvende til at give udtryk for under sessionen, eller som de først kom i tanke om senere.

For regelmæssigt afholdte sessioner som projekt check-ins eller retrospektiver kan indsamling af feedback hjælpe arrangørerne med at opbygge en database over, hvad der virker, hvad der ikke virker, og hvordan faciliteringsevnerne kan forbedres over tid. Indsamling af feedback kan være så enkelt som at sende en undersøgelse eller sende deltagerne en e-mail med et par spørgsmål, men der er flere vigtige overvejelser, som du skal have i tankerne.

Hvor kommer den fra

Praksis med at anmode om feedback fra enkeltpersoner eller grupper har været anvendt i forskellige sammenhænge i århundreder. Udtrykket “feedback” i moderne forstand blev dog først brugt inden for ingeniørvidenskab i begyndelsen af det 20. århundrede. I denne sammenhæng henviser feedback til processen med at tage en del af udgangssignalet fra et system og sende det tilbage til systemet som input, hvilket giver mulighed for kontrol og regulering (Mayr, 1989).

I 1950’erne blev begrebet feedback anvendt på menneskelig kommunikation og læring med indførelsen af “feedback-sessioner” som et middel til at give enkeltpersoner konstruktiv kritik for at forbedre deres præstationer. Herefter spredte begrebbet feedback-sessioner sig til andre områder som f.eks. uddannelse, erhvervsliv og organisationsledelse som et middel til at give enkeltpersoner præstationsvurderinger, identificere områder, der kan forbedres, og fremme vækst og udvikling.

Til hvilke formål anvendes det (hvorfor i din ingeniørundervisning)

Feedback-sessioner bruges til at forbedre workshoppens præstationer og til bedre at nå målene.

Sådan bruges det

Før du indsamler feedback fra workshopdeltagere, er der mange muligheder at overveje. Til at begynde med er det vigtigt at opstille klare resultatbaserede mål for workshoppen for at afgøre, om de blev nået. Hvis målet var at forbedre kommunikationen eller teamets sammenhold, er det et glimrende sted at begynde at indsamle feedback fra deltagerne.

Som facilitator er det også afgørende at lære følgende oplysninger:

• • Var alle deltagere i stand til at tilføre værdi?
  • Bidrog hver enkelt deltager til eller fik de tilstrækkelige værdi til at retfærdiggøre deres deltagelse?
  • Oplevede deltagerne workshoppen som værdifuld, selv om den teknisk set ikke var det?

Det er også nødvendigt at betragte feedback som data, hvilket kan hjælpe med at bestemme formatet for modtagelse, lagring og analyse af feedback. Hvis workshoppen f.eks. afholdes regelmæssigt, kan det hjælpe med at afdække tendenser, hvis man fastholder konsistens i nogle af de stillede spørgsmål. Hvis et af præstationsmålene drejer sig om facilitering, kan indsamling af data give dokumentation for forbedringer over tid.

Overvej fordele og ulemper ved de forskellige feedbackmuligheder, før du vælger den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde. Overvej også, om tilbagemeldingen skal indsamles offentligt eller anonymt ved hjælp af et spørgeskema, da offentlig tilbagemelding kan være partisk, men spørgeskemaer tager længere tid.

En enkel metode er at lave en kort blinklysrefleksion med spørgsmålene “Jeg ville ønske?” og “Jeg kunne lide”. Eller man kan anvende fem-finger-metoden og dens fem spørgsmål (Qualitäts- und Unterstützungsagentur, 2023):

• • Tommelfinger: Hvad var godt?
  • Pegefinger: Hvad var godt? Hvad lærte jeg?
  • Mellemfinger: Hvad har jeg lært? Hvad kan forbedres?
  • Ringfinger: Hvad kan jeg tage med mig (positivt og negativt)?
  • Lillefinger: Hvad gik jeg glip af?
  • Håndfladen: Hvad vil jeg ellers gerne sige/ Hvad ønsker jeg mig/ Yderligere forslag?

En enkel metode til at lave en retrospektiv på et team er “søstjernemetoden”. Her bliver deltagerne spurgt:

• • Hvad bør gøres “mere”?
  • Hvad skal gøres “mindre”?
  • Hvad skal “startes”, som ikke er blevet gjort før?
  • Hvad skal “stoppes”, fordi det ikke giver nogen merværdi?
  • Hvilke ting bør “bevares”, fordi de er god praksis?